Retur til hovedsiden · Idræt For Sindslidende · Senioridræt generelt · "Den gode historie"

Navigation
Aktiviteter i DAI
DAI_Generelt2
Kontakt DAI
Ny side 1
Forbund
Forbundsledelsen
Forbundskontoret
Konsulenttjenesten

Regioner
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland

Stol på idræt - Svimmelhed
Bliver du let svimmel?
Så er her et par gode bud på, hvordan du træner dig fra din svimmelhed.

Svimmelhed kan skyldes mange årsager, men for langt de flestes vedkommende skyldes det hovedsageligt, at vi ikke udsætter os for situationer og bevægelser der gør os svimle. Det er forbløffende let at undgå at blive svimmel i løbet af hverdagen, og hvis du i gennem lang tid – måske endda et langt liv, ikke har flyttet hovedet så meget i forhold til kroppen, ja så er problemet et utrænet balancesystem i det indre øre. Med hovedet lodret på kroppen får hjernen kun meget få informationer fra labyrinterne som sidder i begge sider i det indre øre. Når du så pludselig bøjer hovedet eller drejer det fra side til side, så sendes alt for voldsomme signaler og hjernen reagerer med svimmelhed.

Det er væmmeligt at være svimmel, så det er naturligt at undgå dette, men det er altså ikke hensigtsmæssigt. Det hæmmer dine bevægelser, og det svækker din balance! Og det er IKKE et naturligt tegn på alderdom!

Heldigvis kan symptomerne trænes væk i løbet af kort tid. En svensk professor har udarbejdet et særligt effektivt træningsprogram som alle kan følge. Klik her

Du kan også med fordel begynde at sætte lidt flere ”skæve vinkler” og ”tosserier” på dine hverdagsaktiviteter. Brug f.eks. din gyngestol til at gynge vildt i eller drej rundt på kontorstolen – i starten langsomt og kortvarigt – siden hurtigere og flere ture. Bøj nakken bagover og kig op i himlen, se derefter ned på jorden og gentag flere gange i træk. Drej hovedet til siderne og lad i det hele taget hovedet følge med i alle dine bevægelser: op/ned, til siden og rundt.

Go´ fornøjelse!

 
Sponsorer
DAI Sponsor


Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
DAI - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - Tlf.: - 43262384 - Fax: 43262386 - E-mail: dai@dai-sport.dk -
Copyright DAI © 2005 -2007