Retur til hovedsiden · Idræt For Sindslidende · Senioridræt generelt · "Den gode historie"

Navigation
Aktiviteter i DAI
DAI_Generelt2
Kontakt DAI
Ny side 1
Forbund
Forbundsledelsen
Forbundskontoret
Konsulenttjenesten

Regioner
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland

Bjergsted Kommune
Nyt om projektet i Bjergsted Kommune:

Lagt på den 29. marts 2007

Test og foredrag i Bjergsted d. 18. marts 2007

Søndag d. 18. marts inviterede Viskinge Gymnastik og Idrætsforening til et spændende arrangement, der blandt andet havde måling af kondital, blodtryk og blodsukker på programmet. Ca. 25 mennesker mødte op og fik et sundhedschek. Foreningen startede projekt Motion for Livet i efteråret 2006 og har siden haft stavgangshold, der går 2 gange om ugen.

Senere på dagen var der foredrag ved Chris MacDonald om, hvad der skal til for at ændre livsstil og vaner. Der blev taget udgangspunkt i 5 trin i nævnte rækkefølge; Information, inspiration, strategi, træning/vaner og motivation. Det kom bag på mange i salen, at motivation ikke var det første skridt. Men når man tænker over det er det jo egentlig logisk nok at det kræver oplysning og viden overhovedet at få ideén til at ændre sit liv. Først når man er i gang med at træne skabes motivationen til at fortsætte gennem de resultater, man løbende opnår. For at komme i gang med sin træning er det vigtigt at lægge en strategi. De fleste har en travl hverdag og det er et helt puslespil også at få plads til at motionere. Fastlæg nogle tider i løbet af ugen, prioriter det og få det gjort, var det klare budskab fra Chris MacDonald.

Er du interesseret i mere information om holdene i stavgang, kan instruktør Helle Madsen kontaktes på 59 29 50 80. Er du interesseret i at gå på et af foreningens gymnastikhold, så kontakt Karina Nielsen på 30 20 85 36.























Lagt på den 30. november 2006

Test og foredrag d. 26. november på Svebølle skole.

Arrangementet startede med et foredrag om sund kost i hverdagen ved klinisk diætist Pernille Baun Madsen. Foredraget tog udgangspunkt i de 8 kostråd fra Sundhedsstyrelsen men Pernille kom også ind på hvilke forhold, der gør sig gældende, når man er over 65 år eller hvis man er syg. Som 65 – årig må man gerne have et body mass index (BMI) mellem 25 og 30, så man har noget at stå imod med ved sygdom og hospitalsindlæggelse. Ved langvarig sygdom medfulgt af vægttab skal de 8 kostråd vendes om, dvs. man skal spise en meget energitæt kost for at tage på i vægt igen. Pernille fortalte, hvor mærkeligt det kan være at sidde overfor en hjerte-kar patient og ordinere fed mad med masser af kalorier, fordi normalisering af vægten er førsteprioritet. ”Efter sådan en oplevelse er de fleste patienter meget motiverede for at spise sundt og fedtfattigt og så ser de helt forkerte ud i hovederne, når jeg siger, at de skal spise lige modsat.” Der var selvfølgelig også en masse gode råd og vejledning til, hvordan vi raske mennesker lever sundt og minimerer risikoen for udviklingen af livsstilssygdomme.


Efter foredraget var der mulighed for at få målt blodtryk, blodsukker, kondital og BMI.

Projekt ”Motion for Livet” har to stavgangshold med uddannede instruktører. Der gås fra Svebølle Hallen hver tirsdag og torsdag kl. 17.00. Der er stadig pladser på holdene og det er muligt at låne stave i starten. Ring til instruktør Helle Madsen på tlf. nr. 59 29 50 80 og hør mere eller mød op på et af holdene. Alle er velkomne














Lagt på den: 4. oktober 2006

Projekt ”Motion for Livet” kom med solskin fra en skyfri himmel godt fra start i Bjergsted kommune.
Omkring 50 mennesker dukkede op til Temadagen søndag d. 1. oktober. Viskinge Gymnastikforening var værter på dagen som arrangeredes i samarbejde med Bjergsted kommune og Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Viceborgmester Ole Glahn bød velkommen efterfulgt af Camilla Holm, idrætskonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund, som i sit indlæg blandt andet kom ind på betydningen af det sociale element for lysten til at dyrke motion.
”Løftede pegefingre, formaninger og frygt for udvikling af livsstilssygdomme kan være det, der får folk til at starte med at dyrke motion, men det er ikke det, der fastholder dem. Det er det sociale fællesskab og de sjove oplevelser, man deler med hinanden.” samt hvor vigtigt det er, at vi tænker fysisk aktivitet ind i vores gøremål i hverdagen.

”Vores samfund er indrettet, således at vi stort set kan undgå motion, men vi træffer mange små valg hver eneste dag gennem hele livet - mellem trappe eller elevator, cykel eller bil osv. Disse valg virker betydningsløse i det enkelte øjeblik men har på lang sigt stor betydning for vores sundhed.”

Morten Zacho fra center for muskelforskning på Rigshospitalet overraskede mange med sit foredrag, hvor han viste, hvordan fedmeepidemien har bredt sig i USA de sidste 20 år.
Hver 4 amerikaner kan i dag karakteriseres som fed, dvs. de har et BMI (body mass index) på over 30.
En vigtig pointe er dog at man – til en hvis grænse, godt kan have en bedre sundhedsprofil som fysisk aktiv og overvægtig end som fysisk inaktiv og normalvægtig. Populært sagt er det altså bedre at være fed og vågen end slank og doven.

Projekt ”Motion for Livet” er et tilbud til de mennesker som ikke normalt kommer i idrætsforeningerne.
Udover motionsdelen fokuserer projektet også på viden om sund kost og de bagvedliggende fysiologiske mekanismer, der gør at motion forebygger og behandler livsstilssygdomme.
I projektperioden på 6 mdr. følger derfor yderligere to testdage, hvor man kan se om man har forbedret sit kondital samt to foredrag om motion og kost.











Stavgangsholdene er startet og der er stadig plads til flere. Det koster 100 kr. for 6 mdr. inkl. deltagelse i 2 testdage og 2 foredrag.

Holdtider og instruktører
Tirsdage kl. 17.00, Svebølle Hallen, Højvangen 10 - Helle Madsen tlf. 59 29 50 80
Torsdag kl. 17.00, Svebølle Hallen, Højvangen 10 - Pia Flindt tlf. 59 29 45 57

Herudover er der planer om at lave et formiddagshold torsdag eller fredag med start fra Havnepladsen i Havnsø. Kontakt instruktør Lisbeth Brødløs tlf. 27 15 35 00 for mere information.
Alle er velkomne d. 26. november fra kl. 13 – 14 hvor det næste foredrag om kost afholdes efterfulgt af konditest og mulighed for at få målt blodsukker og blodtryk.












Lagt på den 21. september:

Projektgruppen:










Billede: Fra venstre bagerst: Camilla Holm, Lis Madsen, Nikoline Larsen, Lene Horsmann, Dorte Visby, Karina Birk Nielsen, Mette Thomsen, Bente Klarskov Jensen og Lotte Hansen. Forrest er det Anja Liechte.

Projektet ”Motion for livet” i Bjergsted kommune skydes i gang med en GRATIS Temadag søndag d. 1. oktober fra 11 – 15 på Svebølle Skole – Skoletorvet, Stationsvej 3, Svebølle. Projektet ”Motion for livet” er et projekt for alle voksne som burde dyrke noget mere motion, men som ikke lige kommer af sted!
Bjergsted kommunes viceborgmester Ole Glahn byder velkommen og idrætskonsulent, Camilla Holm fra Dansk Arbejder Idrætsforbund, orienterer om projektet. Herefter holder Morten Zacho fra Center for Muskelforskning, foredrag om motionens betydning for sundheden. Morten Zacho har blandt andet været med til at udvikle den nye steptest og arbejdet meget med ”Motion på recept” konceptet. Kom og få at vide, hvorfor det aldrig er for sent at komme i gang samt hvor meget selv lidt motion betyder for helbredet.
Osteoporoseforeningen (Vestsjælland), Hjerteforeningen (Lokalkomité Kalundborg) og Diabetesforeningen (Kalundborg lokalkomité) inviterer derefter deltagerne til at besøge ”Markedspladsen”, hvor der blandt andet er mulighed for at få målt blodtryk og blodsukker samt blive orienteret om andre sundhedstiltag. Herudover giver fysioterapeut Tomas Hviid blandt andet gode råd om pulstræning.
Alle kan få instruktion i stavgang og prøve at gå med stave samt få målt kondital enten ved den nye steptest eller ved 1,6 km gangtesten, som gennemføres på en afmærket rute i området.

Vi byder undervejs på lidt sundt til ganen: Brød fra Centerbageren, kildevand fra Brugsen, frugt fra Grøn Fokus samt kaffe og te.

Umiddelbart i ugen efter temadagen starter de nye stavgangshold, som har lokale, uddannede instruktører. Tidspunkt og sted oplyses på dagen.

Kom og vær med i et spædende projekt om sund livsstil. Vi glæder os til at se rigtig mange!

Arrangører: Viskinge Gymnastik- og Idrætsforening, Bjergsted kommune og Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Projektet er finansieret af Bjergsted kommune, Forebyggelsesrådet i Vestsjællands amt, Sygekassernes Helsefond og Dansk Arbejder Idrætsforbund.



Lagt på den 21. september:

Projektet ”Motion for Livet” er nu kommet til Bjergsted kommune. Viskinge gymnastik- og idrætsforening og Bjergsted kommune har indgået et samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund om at starte projektet.
Projektet er bygget op omkring nøgleordene; viden, motion kost, samvær, sjov og med det klare budskab, at det aldrig er for sent at komme i gang.
Motion skal være sjovt og give gode oplevelser sammen med andre. Det er simpelthen lettere at ændre livsstil sammen med andre, som man har det sjovt med.

Har du tit sagt til dig selv, jeg burde røre mig noget mere, men får det ikke gjort? Og hører du til dem, som bruger den mest almindelige undskyldning som hedder; Jeg har ikke tid!
Så er ”Motion for livet” et godt tilbud, hvor du sammen med ligesindede kan komme i god form.
Motionen er at gå, så simpelt er det! Og det kan alle! Men det vigtigste er, at alle kan blive bedre til det og opnå sundhedsmæssige forbedringer. Det måler vi i løbet af projektperioden ved forskellige sundhedstjek og konditionstests. Herudover vil der være foredrag om motion og kost.

Der er foreløbig uddannet 2 stavgangsinstruktører - Pia og Helle, som glæder sig til at byde deltagerne velkomne. De nye hold starter tirsdag d. 3. oktober kl. 17 og torsdag d. 5. oktober kl. 17 ved Svebølle Hallen, Højvangen 10. Holdtiderne tilpasses efterfølgende. I starten vil det være muligt at låne stave (begrænset mængde). Stavgang kan udøves af alle – det er nemt og billigt. Der er mange fordele, når man kan den rigtige teknik, i forhold til almindelig gang bl.a. at overkroppens muskulatur aktiveres, hvilket medfører en højere energiforbrænding og konditionseffekt samt lindring af nakke- og skulderspændinger, som mange danskere lider af.

Projektets start markeres med en Temadag, hvor der vil være foredrag om motion, mulighed for at prøve at gå med stave, tilmelde sig de nye hold og få målt blodtryk og kondital samt hilse på instruktørerne. Temadagen er søndag d. 1. oktober kl. 11.00 – 15.00 på Svebølle Skole, Skoletorvet, Stationsvej 3, Svebølle, og det er GRATIS at deltage.
Så grib chancen og vær med til et hyggeligt arrangement som sætter fokus på sund livsstil – kost og motion. Få en sludder med instruktørerne fra holdene og se om stavgang er noget for dig.
Husk at det aldrig for sent at komme i gang med at motionere!

For mere information om projektet kontakt konsulent Camilla Holm tlf. nr. 43 26 23 87 eller se projektets hjemmeside www.motionforlivet.dk

 
Sponsorer
DAI Sponsor


Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
DAI - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - Tlf.: - 43262384 - Fax: 43262386 - E-mail: dai@dai-sport.dk -
Copyright DAI © 2005 -2007