Find din region   Kontakt  
Viser nyheder fra : Krolf
Prøv krolf gratis i Valby
Offentliggjort: 04.05.2017

Dansk Arbejder Idrætsforbund inviterer til en hyggelig krolfdag i Valby, hvor vi vil dyste i spillet krolf.
Alle kan være med og der vil være nogle, der vil kunne give gode råd til nybegyndere, så kom ud og prøv Valby’s nye krolf- bane.

Dato: Den 9. maj 2017 kl. 11.00 Sted: Valby Idrætspark

Julius Andersensvej 1, 2450 København S

Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Der er udstyr til alle og man skal bare møde op. Tilmelding ikke nødvendig.

Krolf er igennem de seneste år blevet en af de mest populære nye idrætter - og det med god grund. Spillet er let at gå til, kræver ikke det store udstyr og giver mange gode snakke og bekendtskaber.

Med over 150 idrætsforeninger i hele landet, som spiller krolf, så er der både et sted at starte for dig, som vil i gang med spillet, og for jer som er en forening eller overvejer at lave en forening, er der masser af muligheder for at konkurrere mod og hygge sig med andre forenin- ger i Dansk Arbejder Idrætsforbunds (DAI) turneringer.

Sporten er faktisk blevet så populær, at den i 2015 blev anerkendt i Danmarks Idrætsforbund, og derfor kan man hvert år spille med om det officielle Danmarksmesterskab i krolf under Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Spillet er en mellemting mellem kroket og golf - hvor der spilles på et fritliggende græsareal på cirka 1/2 fodboldbane. Her bruges køller, som vi kender fra kroket - men i stedet for buer, spiller man på huller.

 

Genoplev DM 2016 i krolf på video
Offentliggjort: 19.10.2016

Der blev afholdt DM i krolf i Arrild i starten af september i højt solskin. Se en reportage fra stævnet ved at klikke her.
Danmarksmesterskaber Krolf 2016 i Arrild
Offentliggjort: 25.09.2016

Et fantastisk flot stævne i Arrild er overstået. Det blev en helt forrygende dag, med dejligt sommervejr og flot spil af de mange kvalificerede spillere, både i den individuelle turnering og i holdturneringen. Det blev også en dag med godt humør, mange smil og kommentarer spillerne i mellem. Det sociale er helt i top når DAI'ere mødes til stævne.
En stor tak til alle de frivillige hjælpere, dommerne og alle som på en eller anden måde har bidraget til at afvikle dette mesterskab.

Desværre blev mesterskaberne skæmmet af en af de fejl som bare ikke må ske på sådan en dag, men som desværre sker alligevel en gang i mellem. En kodefejl i det program som styrer turneringen betød, at en forkert spiller kom på sejrspodiet og fik sølvmedaljen hos damerne.
Det er ærgerligt når der sker sådan en fejl og der er naturligvis en spiller som er meget skuffet over, ikke at have fået sin retmæssige medalje overrakt på dagen.
Vi vil gøre hvad vi kan for at rette op på dette efterfølgende og Ulla Jakobsen Ledøje/Smørum skal naturligvis have sin medalje og pokal og det vil ske hurtigst muligt.
DAI undskylder overfor spilleren og beklager meget det skete.

Resultatlisterne er opdateret og revideret og kan ses her:
Resultater individuel

Resultater hold

Se billeder fra mesterskabet på Krolf's facebookside her
27.08.2018 IFS - Friluftsugen 2018 på Amager
29.08.2018 SeniorCamp 2018 i Korsør den 29. – 30. august -
29.08.2018 SeniorCamp 2018 (Tilmeldingsfrist 30. maj)
05.09.2018 Møde i forbundsledelsen
08.09.2018 DAI Landsstævne Tennis 2018
11.09.2018 Forbundsledelse og personale
14.09.2018 Inspirationskursus til træning i vand med forskellige redskaber
01.10.2018 Alsidig boldspils instruktøruddannelse
15.01.2019 Fysisk Aktivitetskonsulent uddannelse Januar 2019 (Tilm. frist 1. december)
Navn:
E-mail: