| Myter om træning af Seniorer! |
 Er der forskel i anbefalingerne omkring hofteopererede når der er tale om operationer foretaget for nogle år eller mere tilbage, - teknikken er udviklet og materialerne har givetvis også forandret sig |
| | Nej, både ny- og tidligere opererede må det samme, dvs. der er kun restriktioner de første 3-4 måneder (jf hæftet ”Op af stolen”) |
| Må osteoporoseramte bøje sig fra stående stilling nedad og fx snøre deres sko? |
| | Kun osteoporoseramte med sammenfald i ryggen skal passe på med at bøje sig forover.
|
| Må personer, der har fået en ny hofte, gerne hoppe? |
| | Ja, hofteopererede, der kan løbe og hoppe må gerne det - men det må ikke gøre ondt. |
| Det er farligt at række armene over hovedet. |
| | Nej. De ældre har hver dag brug for at få armene over hovedet, når de skal rede håret eller nå noget på den øverste hylde. Derfor skal smidigheden i skulderleddet trænes. Smerterne skal respekteres, og ældre med smerter i skulderen skal selvfølgelig ikke overbelaste den yderligere ved at gennemføre en øvelse, der gør ondt. Blodtrykket stiger, når armene løftes over hjertehøjde. Det er normalt ikke farligt, men undlad at holde armene over hovedet i mere end et par minutter ad gangen. |
| Det er farligt at blive svimmel under træning. |
| | Ja i nogle tilfælde. Ældre med hjerteproblemer skal stoppe træningen, hvis de oplever unaturlig svimmelhed, når de træner. Men normalt kan træning være med til at mindske den svimmelhed, som mange ældre lider under. For at få den ønskede effekt skal de ældre træne, så de netop bliver svimle (se ”Stol på idræt” side 40-41). |
| Ældre må ikke bøje nakken bagover og kikke op mod loftet eller rulle med hovedet hele vejen rundt. |
| | Jo, de må de godt. Det er nødvendigt at kunne bøje nakken bagover, når man skal finde noget på den øverste hylde eller orientere sig på trafiktavler. En stiv og ubevægelig nakke påvirker mange af hverdagens funktioner. Selvom nakken ”knager” under øvelserne, er dette ufarligt. Enkelte med udtalte forandringer i nakkens led f.eks. som følge af svær leddegigt skal følge lægens råd og være forsigtige med nakkeøvelser. Hvis ældre oplever, at hovedrulning er ubehagelig, kan de nøjes med at rulle fra side til side og ikke komme bagover. |
| Det er farligt at styrketræne, hvis man har dårligt hjerte eller forhøjet blodtryg. |
| | Tværtimod. Muskelstyrken er væsentlig for at bevare funktionsevne. Stærke muskler gør hverdagen let og sikrer, at de ældre kan udføre de dagligdags gøremål uden at blive trætte og overbelastede.
Ældre anbefales normalt at træne med moderat belastning af hensyn til leddene, og det gælder også dem med dårlig hjerte eller forhøjet blodtryk. Vælg en belastning under 75 procent af den maksimale styrke. Det vil i praksis sige, at man kan gentage øvelsen 10-15 gange. Ældre bør både af hensyn til hjerte og led undgå tung styrketræning med maksimal belastning.
|
| Det er farligt at blive forpustet, når man træner. |
| | Nej, det er sundt. Det er først, når man bliver forpustet, at der opnås en konditionsmæssig forbedring. En god kondition sikrer, at de ældre fortsat kan gå på trapper, gå ture eller gennemføre anstrengende huslige gøremål som støvsugning og vinduespudsning. |
| Ældre med lungelidelser må helst ikke træne. |
| | Forkert, Ældre, der har begrænset funktion på grund af lungesygdom, har netop glæde af at træne, idet træning kan være med til at forbedre lungefunktionen og f.eks. øge gangdistancen. |
| Det er farligt at krydse benene, når man har fået ny hofte. |
| | Ja, men kun de første 3-4 måneder efter operationen, hvor hoften let kan få ud af led. I de første måneder må hofteopererede ikke krydse benene, bøje hoften mere end 90 grader (f.eks. rejse sig fra lav stol eller sofa), og dreje benet indad (indadrotation). Herefter er alle bevægelser normalt tilladt, men det frarådes at belaste leddet, hvis det gør ondt. |
| Man må ikke stå på knæ eller sidde på hug med et nyt knæ. |
| | De fleste kan efter 3 måneder bruge knæet helt frit, og der er ikke noget i vej for at stå på knæerne hverken i frierstilling, på alle fire eller lignede. Men de færreste kan sætte sig på hug, og denne udgangsstilling frarådes. |
| Ældre med knogleskørhed må ikke træne ryggen. |
| | Tværtimod, ryggen skal trænes ellers forfalder den. Det gælder ikke mindst for ældre med knogleskørhed. Træning af musklerne er med til at beskytte leddene og bevare styrken i knoglerne. Det er desuden vigtigt, at ældre med knogleskørhed bevarer smidigheden i ryggen. Bøjning (forover) og vridning i ryggen bør undgås, hvis der er konstateret sammenfald i ryghvirvlerne. |
| Ældre med knogleskørhed må ikke styrketræne. |
| | Forkert. Let til moderat styrketræning er vigtig for at bevare led og knogler. I hverdagen vil stærke muskler i benene kunne forebygge fald. Tung styrketræning frarådes generelt til ældre. |
| Ældre med gigt og smertefulde led må ikke træne. |
| | Forkert. Stærke muskler er med til at forebygge fald og beskytte led og knogler. Træning har i visse tilfælde vist sig at mindske smerter ved leddegigt og slidgigt. Af hensyn til leddene er det vigtigt at øge træningsbelastningen gradvis og holde muskler og led i form hele året. |
| Adobe Reader og PDF dokumenter |
| Hvad er en pdf fil og hvordan åbner jeg den ? |
| | Flere af dokumenterne på DAI's hjemmeside og andre hjemmesider for den sags skyld, gemmes i dag som pdf filer.
Dette er et filformat som kan læses over hele verden og åbnes med det samme program, Adobe Reader.
Programmet er gratis og kan hentes på Adobes's hjemmeside
Bemærk at siden er på engelsk, men umiddelbart vil installationen af programmet foregå automatisk når du går ind og henter programmet ned på din egen PC'er.
På mange PC'ere er Adobe Reader installeret i forvejen, så det er ikke sikkert at det er nødvendigt at hente programmet. |
| Kollektiv forsikringsaftale |
| Hvad er den kollektive forsikringsaftale ? |
| | Fra den 1. januar 2005 skal Tryg levere forsikringer til Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og de to organisationers forbund, foreninger og klubber.
Du kan få mere at vide om forsikringsaftalen på Danmarks Idræts-Forbund
eller ved at kontakte Tryg Forsikring, som har konsulenter specielt til at varetage kontakten til foreningerne. |
| Hvilke personer dækker forsikringen ? |
| | Som udgangspunkt dækker forsikringen primært foreningens ledere og personer som af bestyrelsen eller generalforsamling, er udpeget til at varetage et bestemt hverv for foreningen.
Den enkelte idrætsudøver er ikke dækket af forsikringen, men det vil under alle omstændigheder være en god idé, at tage kontakt til Tryg forsikring og tale med en af deres konsulenter med speciale omkring idræt, for en 100 % afklaring i hvert enkelt tilfælde. |
| Stavgang |
| Hvordan kan jeg få noget at vide om stavgang ? |
| | På hjemmesiden, har vi en afdeling med en masse information om stavgang, hvor vi håber du kan finde lige det du søger. Se link på forsiden, \"Stavgang\". |
| Kontakter vedr. DAI's mange tilbud |
| Hvem kontakter vi for at få mere at vide om DAI ? |
| | I er meget velkommen til at kontakte DAI\'s forbundskontor for yderligere information, se tlf.nr, fax, e-mail nederst på forsiden, eller i kan benytte link på forsiden til \"Regionale aktiviteter\" for at se hvad vores lokale regioner i netop jeres område kan tilbyde og hvem i lokalt kan kontakte for at få mere at vide. |
| Ordinær og Ekstraordinær medlem af DAI |
| Hvad er forskellen på at være ordinær og ekstraordinær medlem af DAI ? |
| | DAI er et idrætsforbund og medlem af Danmarks Idræts Forbund. En del af vores økonomiske midler til den daglige drift af forbundet, kommer fra DIF i kraft af tilskud fra tipsmidlerne.
For at blive godkendt af DIF og dermed tilskudsberettiget, er der nogle krav der skal opfyldes, bl.a. vedr. bestyrelse, vedtægter, formål m.v. Disse krav er beskrevet mere indgående under link på forsiden "Info om DAI" "Hvordan bliver vi medlem ?".
Eksisterende idrætsforeninger og nye idrætsforeninger har normalt ikke nogen problemer med at blive godkendt af DIF.
Men i kraft af at DAI også er involveret i forskellige projekter, bl.a. på ældre- og sindslidende området, har vi set os nødsaget til at lave en medlemsmulighed der hedder et ekstraordinært medlemsskab.
Dette medlemsskab er bl.a. for institutioner, væresteder, varmestuer, afdelinger på sygehuse, behandlingshjem, privat personer o.s.v., som ikke har en idrætsforening, eller ikke har mulighed for at etablere en idrætsforening.
De ekstraordinære medlemmer får vi ikke tilskud til fra DIF, derfor er der nogle begrænsninger på, hvilke aktiviteter man kan deltage i. Ekstraordinære medlemmer kan f.eks. ikke deltage i DAI's løbende turneringer, eller stemme på vores kongres. Man kan derimod godt deltage på de mange kurser der bliver afholdt året rundt, samt andre aktiviteter. |
| Medlemsregistrering til DIF |
| Vi har modtaget et medlemsregistreringsskema fra DIF, hvad går det ud på ? |
| | En væsentlig del af DAI's økonomiske midler får vi fra DIF, som en del af tips- og lottomidlerne.
Det tilskud vi får fra DIF, beregnes på grundlag af det antal foreninger vi har som medlemmer og det antal medlemmer de enkelte foreninger har.
Det er derfor meget vigtigt for os, at alle vores foreninger udfylder skemaet, enten på papir eller on-line på DIF's hjemmeside i.h.t. den udsendte information fra DIF.
Disse økonomiske tilskud fra DIF er simpelthen DAI's livsnerve. De er med til at financiere driften af vores forbundskontor, konsulenter og aktiviteter i det hele taget.
Har du yderligere spørgsmål omkring dette emne, så kontakt forbundskontoret. |
| Hvornår skal vi medlemsregistrere til DIF ? |
| | Medlemsregistreringen foregår én gang om året, i foråret og DIF udsender skema og information. |
| Vi er en flerstrenget idrætsforening, som har sendt skema til badminton- og håndboldforbundet, skal vi så også medlemsregistrere for DAI ? |
| | Ja, desværre.
Det er desværre ikke muligt for DIF at samkøre medlemstal, så man kun skal registrere en gang og et sted.
Er man medlem af flere specialforbund, herunder også DAI, skal man medlemsregistrere for alle specialforbund, ellers får det pågældende specialforbund ikke del i det økonomiske tilskud. |
| Fodbold og Futsal under DAI |
| Hvordan kommer vi med i fodbold- eller futsal-turnering under DAI ? |
| | DAI's fodboldturnering afvikles i Jylland, på Fyn og på Sjælland. På forsiden er der link til "Lokale aktiviteter", hvor du får mulighed for at se hjemmesiderne for de lokale kredse, se aktiviteter, løbende turneringer og hvem du skal kontakte. |
| Hvad er Futsal ? |
| | Futsal stammer fra det sydamerikanske kontinent. Ikke mindst Brasilien har lange traditioner, og mange af de kendte verdensstjerner har fået deres fodboldopdragelse gennem dette spil.
Siden da har spillet bredt sig til Europa og Asien, - og i 1989 blev det første FIFA verdens-mesterskab i Futsal afholdt i Holland.
Futsal er et intenst og tempofyldt spil. Kamptiden er to gange 25 minutter med fem spillere på hvert hold af gangen hvoraf en er målmand. Det er tilladt at have op til 5 udskiftningsspillere.
Der er fri udskiftning. Èn af de store forskelle fra ”normal” indendørs fodbold er bolden, som har et specielt lavt opspring, hvilket er med til at forbedre spillernes kondition samt udvikle
deres tekniske kunnen.
Se link til "Idrætten i DAI" på forsiden, hvor du kan finde yderligere information om Futsal og hvem du kan kontakte. |
| Projekt "Motion for Livet" |
| Hvad er Projekt "Motion for Livet" og hvor foregår det ? |
| | Pilotprojektet ” Motion for Livet” foregik i 6 kommuner i 2 amter i 2004 på Sjælland. 1132 personer begyndte at motionere og da pilotprojektet var slut ved nytår, meldte 550 personer sig ind i de 9 klubber som havde lagt kræfter og energi i projektet. Så klubberne var godt tilfredse med udbyttet af indsatsen. 50 nye uddannede instruktører blev det til. Heraf kom de 45 udefra og blev til nye frivillige i klubberne, således at ”Tordenskjolds soldater” fik flere kollegaer.
I 2005 er der uddannet 40 stavgangsinstruktører og de sidste 15 er på vej til september. Instruktørerne skal både have kursus 1 + 2 samt en Instruktør Cafe senere på efteråret.
I 2005 fik vi forlænget bevillingen fra Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsesrådene i Frederiksborg amt og Vestsjælland amt, Sygekassernes Helsefond, DIF og DAI. Desuden har kommunerne bidraget i år og der er indført en lille brugerbetaling på 100 kr. for instruktion, lån af stave, testdage og foredrag om motion og kost i seks måneder. Det hjælper alt sammen til at strække pengene. Vi ved dog ikke, om projektet fortsætter i 2006, men vi håber det.
Vil du vide mere så klik ind på forsiden, \"Motion for Livet\" hvor du kan få meget mere at vide. |
| Projekt Hjemmetræning |
| Hvad er Projekt Hjemmetræning ? |
| | Projektet er finansieret at Socialministeriet og udføres af Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) i samarbejde med Ældremobiliseringen og udvalgte kommuner i Danmark.
Projektet omhandler træning af mindre mobile ældre med sigte på først at øge deltagernes fysiske funktionsniveau og efterfølgende vedligeholde dette.
Projektet er et interventionsstudie, der bl.a. skal bidrage med viden om træning og træningseffekt af mindre mobile ældre.
|
| Hvad er formålet med Projekt Hjemmetræning ? |
| | • At forbedre den fysiske funktionsevne hos en gruppe mindre mobile ældre, via et individualiseret og specialiseret træningstilbud.
• Efterfølgende at fastholde funktionsniveauet med vedligeholdende træning, og herved medvirke til at sikre, at deltagerne fortsat kan klare sig selv i eget hjem.
• At motivere deltagerne til øget fysisk aktivitetsniveau og livslang vedligeholdende træning.
|
| Motionsven |
| Hvad er en Motionsven, hvad går det ud på og hvem kan jeg kontakte ? |
| | En frivillig motionsven tilbyder lettere motion til ældre i eget hjem.
Formålet er at styrke deltagerens fysiske funktionsevne og derved bla. undgå faldulykker.
Målgruppen er mindre mobile ældre som ikke deltager i andre motionstilbud
Motionen er sjov og alsidig og kan fx være: styrketræning, gå-ture eller øvelser til god musik.
En motionsven har været på motionskurser og medbringer bl.a. bolde og elastikker.
Motionen er frivillig og kan ikke erstatte genoptræning.
Dansk Arbejder Idrætsforbund har med støtte fra Socialministeriet og i samarbejde med bl.a. Ældremobiliseringen, iværksat motionsvenner mange steder i landet.
DAI kan kontaktes på telefon 43 26 23 81 eller via e-mail tina@dai-sport.dk.
Se også www.dai-sport.dk – en verden af gode oplevelser |
| Friluftsidræt |
| Hvordan kan vi få Friluftsidræt etableret som en aktivitet eller et tilbud i vores forening ? |
| | Kontakt DAI's idrætskonsulenter som ved en hel masse om hvordan I starter aktiviteter op eller får implementeret friluftsidræt ind i den daglige træning.
Se link på forsiden til "Konsulenttjenesten". |
| Senioridræt |
| Hvad er senioridræt ? |
| | Senioridræt er motion under hyggelige former sammen med jævnaldrende og ligesindede, tykke såvel som tynde, meget mobile såvel som mindre mobile.
Det er motionstilbud tilrettelagt for ældre og oftest af ældre, og hvor vægten er lagt på, at det skal være sjovt, at man ikke kan undgå at trække på smilebåndet undervejs.
Da det sociale element er meget vigtigt i ældreidræt, afsluttes aktiviteterne ofte med samvær over en kop kaffe og eventuelt med en sang eller et kulturelt indslag.
Seniordræt er også en mulighed for at finde nye venner.
|
| Hvordan kommer vi i gang med senioridræt ? |
| | Kontakt vores senioridrætskonsulenter, som gerne kommer på besøg og fortæller meget mere om emnet.
Se link på forsiden under \"Konsulenttjenesten\". |
| Medlem af DAI |
| Hvordan bliver vores forening medlem af DAI ? |
| | Eksisterende foreninger:
- DAI standardskema for optagelse af nye foreninger udfyldes med foreningens navn, postmodtager, medlemstal m.v.
- Bagsiden udfyldes med foreningens bestyrelse, deres hverv, adresse, tlf. m.v.
- Herefter fremsendes dette skema samt klubbens vedtægter til godkendelse i den lokale kreds.
Etablering af en ny forening:
- Foreningen skal stiftes ved at der indkaldes til en stiftende generalforsamling.
- Her vælges en bestyrelse, vedtægter godkendes m.v.
- Foreningen er herefter klar til at blive optaget i DAI.
For at blive godkendt som ordinær medlem af DAI og Danmarks Idræts-Forbund som forening, er der nogle krav til foreningens vedtægter, som skal være overholdt:
(DAI kan være behjælpelig med oplæg til vedtægter)
- Foreningen skal have et idrætsligt formål.
- Der skal være mulighed for at foreningen kan optage enhver person, der anerkender foreningens love og bestemmelser.
- Der skal afholdes generalforsamling, hvor medlemmerne har mulighed for at komme til orde og få medindflydelse på valg til bestyrelse m.v.
- Foreningens bestyrelse skal bestå af mindst 3 personer. Normalt en formand, kasserer og et bestyrelsesmedlem.
- Medlemmerne betaler kontingent for min. 1 mdr.
Kontakt vores forbundskontor eller den lokale kreds for yderligere information om medlemsskab.
Under linket "Info om DAI" på forsiden, har I mulighed for at se mere om medlemsskab. |
